På svampejagt i det svenske.

Weekenden er tilbragt i vores skønne svenske ødegård. Denne årstid indbyder jo nærmest til timelange gåture i skoven. Vi har tit været på svampejagt men aldrig kommet hjem med mere end en håndfuld.

Men i år har vi heldigvis været heldige. Efter blot 5 min. opdagede jeg en lille klynge og så gik jagten for alvor ind. Pludselig var hele familien i fuld gang og vi fik hurtigt samlet en god portion. 6-700 g lækre, store, sprøde, fantastiske orange kantareller.

Guld i skovbunden
Guld i skovbunden
De flotteste kantareller
De flotteste kantareller

Det var bestemt ikke forberedt! Så hurtigt blev menuen ændret og burgerne måtte vige pladsen for den lækreste kantarelstuvning jeg nogensinde har smagt.

Det er så simpelt og alligevel så syndigt godt.

Svits et lille finthakket løg og hvidløg i RIGELIGT smør. Rist herefter 5-600 g rensede kantareller (brug lille børste og kniv, IKKE vand) til de er begyndt at tage en anelse farve. Tilsæt ca. 0,5 dl hvidvin og 2,5 dl piskefløde. Her er det altså strengt forbudt at bruge den fedtfattige variant!!! Nu skal det bare stå og simre til det er kogt ind til en lækker cremet stuvning. Det hele smages til med salt og peber.

Kantarelstuvning på panden
Kantarelstuvning på panden

Nydes lunt på et godt stykke brød. Smager så englene synger!!! Cremet syndigt og så fyldt med smag.

Den færdige kantarelstuvning
Den færdige kantarelstuvning

Velbekommen;-)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *