Når en Royalist græder en smule.

Hej jeg er blogger og jeg er Royalist!!! Så, nu er det ude. Jeg har gået til bekendelse og indrømmet én af mine største laster! Jeg ELSKER Royal Copenhagen, og i særdeleshed det mussel malede stel. Jeg synes det er fantastisk, smukt og unikt. Desværre er det også ufatteligt dyrt. Så når jeg sparer sammen til noget, så får det en helt særlig plads i mit skab og bestemt også i mit hjerte!!! Jeg smiler for mig selv når jeg drikker te eller kaffe af min smukke højhankskop.

Aftenkaffe i smuk musselmalet højhankskop.
Aftenkaffe i smuk musselmalet højhankskop.

Jeg ved at de fleste af  mine gæster sætter pris på et smukt dækket bord. Og kage og desserter ser bare lige lidt mere lækre ud når det er serveret på en smuk tallerken. Mange griner lidt ad mig, og det må de meget gerne. Jeg griner også lidt af dem når jeg ser deres samling af stiletter;-))

Nogen gange sker der det utænkelige. På trods af virkelig hårdfør kvalitet, så kan det ikke undgås at der sker skader. Denne gang var det desværre min smukke halvblonde sauceskål. Den fik et stort skår der førte til en kæmpe revne i hele den ene side. Jeg græd en smule indvendigt. Det er altså lidt sørgeligt!! Men heldigvis behøver det ikke at ende her. Skålen har nu fået et nyt liv som forårsbebuder i mit køkken. Nu smiler jeg igen hver gang jeg kigger på den.

Musselmalet forårsbebuder.
Musselmalet forårsbebuder.

Så ja, jeg er Royalist og en lille smule tosset!!!

Hvad er din største last???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *