Lækkert skrivebord til børneværelset.

Nu er det endelig blevet tid til at løfte sløret for det færdige resultat. Rent faktisk har det været “færdigt” siden tirsdag. Når nu jeg skriver “færdigt” skal det læses som om at det nåede at blive malet de sidste par gange og kom op at hænge i tide. Mandag stod jeg op kl 5 for at male. Faktisk har bordet været det første jeg så- og tænkte på når jeg stod op, og også det sidste jeg så inden jeg gik i seng. Heldigvis har projektet ikke plaget mig i mine drømme;-)

Tirsdag kunne vi overraske vores datter med et nyt skrivebord, på hendes 5-års fødselsdag. Men skidtet har været længe om at tørre og først her til aften har det været muligt at tage det i brug. Vi, og i særdeleshed vores datter, er rigtig glade for resultatet. Det er blevet som jeg havde forestillet mig. Men projektet er nu ikke forløbet helt som forventet. Det er første gang vi selv har forsøgt os med at bygge et møbel. Vi har lært en del, især om maling med virkelig irriterende farver!!!

Vi kan nu konkludere at man altid skal huske at grunde!!! Gul er en farve der åbenbart har meget svært ved at dække… Vi endte faktisk med at male hele 9 gange. Og så skal man lige huske at en lille trækommode fylder mere i omfang når den er malet adskillige gange;-))

Skrivebord med smart lille kommode til opbevaring.
Skrivebord med smart lille kommode til opbevaring.

 

Vi måtte masse noget for at få kommoden på plads i bordet. Men skidt. Glæden ved at se min datters udtryk og forundring overskygger alt andet. Jeg er sikker på at dette bord kan bruges de næste mange år!!!

Det færdige DIY skrivebord.
Det færdige DIY skrivebord.

Bordet passer fint ind på værelset og selv sengetæppet, jeg syede til selv samme fødselsdag, passer perfekt med sin neongule kant.

På trods af vanskeligheder, så er jeg helt vild med den gule farve fra Dyrup. Den hedder Erantis og minder om sol og sommer. Den passer godt til den lækre retro Heico lampe som er udformet som en rød padehat. Det er skønt med alle de klare farver og det vil helt sikkert fylde mere og mere i indretningen på børneværelset i fremtiden;-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *