Hverdags drukneri.

Sikke en uge.

Hvor er det dog nemt at drukne sig i hverdagen. Herhjemme tæsker dagene bare forbi. Det der arbejde er en virkelig tidsrøver. Og så er der alt det sociale der også følger med at være på en arbejdsplads….

Denne uge har det budt på både biograftur og en skøn Koncert. Det er fantastisk med gode kolleger. Det er dem der er med til at holde dampen oppe, og får hverdagen til at glide nemmere. Og når de så bakker op omkring mig, og tager med til mit kæmpe idols koncert, så bliver jeg glad!

Torsdag tog vi alle til Thomas Buttenschøn koncert. Det skal vist ikke være nogen hemmelighed at jeg har en kæmpe forkærlighed for lige præcis ham. Jeg elsker hans poetiske intellekt, hans livsironi og lækre sange. Han kan redde en hver dårlig dag! Denne koncert var min 7. i alt, den 3. i år, men bestemt ikke den sidste;-))

Men at være social har også sin pris.  Når det er fredag eftermiddag og man kun har sovet 9 timer sammenlagt de sidste 2 nætter, manden er ude for at redde verden og flæskestegen er i ovnen, så bliver man træt. Så træt at mor falder i søvn på gulvet kl 17….. Vågner op til en skøn datter der har sat legetøj hele vejen rundt om mig og sat Thomas Buttenschøn på iPod’en så Mor har noget godt at vågne op til.

Så føler man sig lykkelig!!!

Lykkelig over at familien, især min mand, klarer det hele når jeg ikke er hjemme. Lykkelig over at mine skønne børn bærer over med mig når jeg arbejder lidt for meget. Men mest af alt lykkelig fordi jeg ved at denne familie er unik og det skal der bestemt værnes om.

Her søndag formiddag er jeg stadig træt. Dagen i dag bliver den første afslapningsdag i mange uger. Så nu skal der drømmes om jul, gaver og juleferie med familien❤️❤️❤️

Søndags hygge foran gaspejsen.
Søndags hygge foran gaspejsen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *