Hvem er det der blogger

Ja hvem er jeg egentlig???

Jeg spekulerer ofte over lige præcis dette spørgsmål.

Jeg er mor…. Mor til 2 skønne unger. Janus fra `00 og Ida Louise fra`10.

Jeg er hustru…. Gift med Jonas siden `08.  Jonas er passioneret Paramediciner. Selvstændig med egne web-shops. Mit livs store kærlighed og min trofaste gør-det-selv håndværker<3

Jeg er tosset med indretning…. Så er det sagt! Det er nok her en del af mine interesser ligger.

Jeg er Laborant…. Lidt af en nørd med stor interesse for små skønne mælkesyrebakterier, Jeg elsker mit job i en Kvalitetsafdeling i Chr. Hansen. Måske især fordi mit job er firkantet, fyldt med regler og formaliteter.

Som person er jeg tosset og fuld af underlige ideer. Min familie ryster ofte på hovedet over mine spøjse påfund. Men de støtter mig, og klapper mig på skulderen når det (næsten altid…) ender godt.

Jeg har altid elsket at omgive mig med smukke ting. Jeg elsker især ting der fortæller en historie, og har masser af sjæl. Lige præcis derfor elsker jeg loppemarkeder og Den Blå Avis. Her har jeg fundet mange lækre ting som pryder mit hjem.

Mit hjem er en blanding af mange stilarter. I mange år var det meget inspireret af den romantiske franske landsstil. Men nu er det mere den lækre nordiske stil der trækker. De hvide gamle møbler udskiftes med den rå natur…

Jeg elsker Royal Copenhagen, og især det smukke musselmalede stel er at finde i mine køkkenskabe. Også i køkkenet ligger min store interesse. Jeg elsker at bage og lave lækker mad. Jeg elsker smør, fløde og sukker.

Jeg er den rene Gertrud Sand når vi nærmer os Jul. Det er en højtid der er noget helt særligt for mig.

Jeg håber at kunne inspirere og vejlede. Jeg bestræber mig på at få lavet en masse vejledninger til mine DIY projekter og lover at der i hvert fald kommer masser af lækre kager…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *