Den firkantede adventskrans tændes.

Dette år er julen nærmest kommet bagpå mig. Det hverdagsfænomen vi kalder arbejde tager alt for meget af min tid… Juledekorationerne har dog været færdige i et stykke tid. Men pludselig så var den 1. søndag i advent her, og jeg har slet ikke nået at gøre et stort nummer ud af det. Det er virkelig slet ikke min stil. Normalt står min julediva forrest med trompet og blæser julen i gang. I år er hun vist lettere forvirret og måske en anelse stresset. Så stresset at vi helt glemte at tænde den fine “adventskrans” vi i fællesskab har lavet.

Når jeg siger ” krans” så er det vist ikke helt rigtigt. Årets dekoration er simpel og helt firkantet, i ordets bedste forstand. For længe siden faldt jeg over en lækker kartotekskasse på et loppemarked. Det er en gammel sag med et nærmest yndigt lille nøglehul. Denne måtte bare med mig hjem, og allerede dengang var dentiltrængt som adventskrans.

Årets firkantede adventskrans.
Årets firkantede adventskrans.

Det et er den hurtigste af slagsen, jeg nogensinde har lavet. 2 ruller ler, 4 lys og det lækreste løv-mos og Wupti så sad den lige i skabet. De små zinkskilte er købt på julemarked. Hele herligheden blev kreeret på kun 5 minutter og jeg elsker bare enkelheden i den lækre kasse. Sammen med geviret og de skønne  juletræer i teaktræ fra TripTrap er den naturlige julestemning flyttet ind;-)

glædelig 1. søndag i advent!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *