Dårlig samvittighed og masser af Donuts

Uhhhh hvor har jeg dog dårlig samvittighed!!! Det er absolut al for lang tid siden at jeg har været aktiv her på bloggen. Desværre har jeg haft alt for meget om ørene. Jeg har nok nærmet mig en niveau hvor jeg rent faktisk har lidt af fænomenet stress.!.! Jeg har været nødt til at drosle ned for det jeg kunne. Bloggen var det aller første der røg. Selv mit elskede job har lidt under det. For når man pludselig har svært ved at trække vejret, hjertet banker derud af, og man kan tude over alt, så må man altså stoppe op!!!! Heldigvis har jeg en fantastisk mand og familie, der fik stoppet mig inden det gik helt galt.

Nu sidder jeg her 1-2 måneder efter, og det går faktisk meget bedre. Dagene kan stadig være hårde. Men en gang i mellem kommer den der velkendte følelse af totalt overskud. Så går jeg helt amok og springer rundt og laver ting og bager kager. Jeg tonser rundt, for at indhente hvad jeg ikke kunne før, og gerne også nå lidt på forkant.

Idag er en af de dage. Min største plan idag var at slappe af i min lænestol, med spandevis af kaffe. Men pludselig ramte overskuddet mig. Når det sker så bliver jeg ofte lidt omtumlet. Som om jeg lige skal fatte at overskudskanonen rent faktisk valgte at ramme mig!?!? Men så tager fanden også ved mig…

Hele køkkenet er fyldt med mel, dej og brugte skåle. De lækre Donuts er i gang med at hæve og jeg nyder den indre fred;-))

Donuts der hæver inden bagning.
Donuts der hæver inden bagning.

Opskriften findes lige her, hos den dygtige madblogger Nadia. Hvis du ikke allerede kender hendes madblog, så er den inspirerende side klart værd at besøge!

Jeg har dekoreret mine med lyserød glasur, lavet på ufortyndet solbærsaftevand og flormelis, og krymmel. Men det er jo kun fantasien, og indholdet i køkkenskabet, der sætter grænsen.

Her er det færdige resultat. De blev vel modtaget af familien, og det er bestemt ikke sidste gang de er lavet. De smager mindst lige så godt som dem man kan købe i butikkerne;-))

Lækre hjemmelavede lyserøde Donuts.
Lækre hjemmelavede lyserøde Donuts.

Jeg er stadig at finde på Facebook og Instagram. Jeg er langt mere aktiv derinde. God søndag til alle…..

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *