Brændte mandler

Denne herlige varme november dag er brugt på årets første julemarked. Det er altid et must at besøge Gavnø Julebazar. Det hele emmer af jul og hygge. Min indre julediva slår nærmest flikflak ved tanken om al det juleri…. Duften af gran, mos og brændte mandler hænger i luften. Og det er nærmest umuligt at komme hjem uden en julestemning. Selv når man kommer hjem, kan man stadig svagt dufte de brændte mandler. Så hvad er mere oplagt end at få gang i gryderne???

Opskriften på Brændte mandler:

Brændte mandler er simpelthen så nemme at lave og indeholder kun 3 ingredienser:

200 g mandler

200 g flormelis

1 dl vand

Det hele blandes i en tykbundet gryde. Kog indtil vandet er kogt væk og du har en grynet masse.

Brændte mandler in the process
Brændte mandler in the process

Nu skal sukkeret smelte lidt igen og så er de brændte mandler færdige. Vend grydens indhold ud på en bageplade med bagepapir.

Brændte mandler
Brændte mandler

Lad nu vær med at prøvesmage før de er kølet helt af;-) De skal bare opbevares i en lufttæt beholder. Holdbarhed behøver jeg ikke tænke på, da de næppe holder ugen ud. De vil helt sikkert vække glæde som en lille værtindegave.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *